Seneste nyt pr. 23. juni 2025
Arbejdet på Iglsøvej, hvor det omhandler strækket fra krydset Iglsøvej/ Vestergade og op til Iglsøvej 32A nær ved rundkørslen, er færdig i forhold til hovedledningerne. Stikarbejde med bl.a. etablering af skelbrønde er påbegyndt, og der arbejdes fra nr. 32A og ned mod nr. 2, da spildevandsafledningen skal flyttes fra et ældre rør i det vestlige fortov til et nyt spildevandsrør midt i vejen.
I uge 27 udføres der kontrol-tv af det udførte regn- og spildevandskloaksystem, så stabilt gruset på Iglsøvej kan blive rettet af til asfalt.
Asfaltfirmaet har meldt ud, at asfalten bliver udlagt tirsdag og onsdag i uge 28, dog med forbehold for evt. regnvejr op til udlægningen.
Efter denne udlægning forventes iglsøvej at blive åbnet op for gennemkørsel slut uge 28.
Søren Bertelsen A/S har ferielukket i uge 29 og 30, og vil efter sommerferien lave de sidste reetableringsarbejder ved de private grunde.
Dette nye udlagte asfaltlag er kun et tykt bærelag GAB0, som efter 1 – 1,5 år bliver belagt med et slidlag.
Vejen er pt. spærret for gennemkørsel, men der er tilladt beboerkørsel.
I området mellem Spar købmanden og Vestervang, der kaldes Gartnerjorden, bliver der etableret en underjordisk bassinløsning, som der er tilknyttet det nye regnvandssystem i Iglsøvej.
Udgravning til rørbassinet var forventet påbegyndt i uge 16, og rørene var forventet leveret til pladsen i løbet af uge 17, hvor monteringen efterfølgende skulle påbegyndes.
Der har dog været lidt problemer med meget tilstrømmende grund/ -drænvand samt produktions- og montageudfordringer, men i uge 26 vil der komme et montagehold, så rørene kan blive samlet og tildækket i løbet af uge 26 og 27.
Når bassinet er monteret og tildækket, reetableres jordoverfladen til det nuværende niveau, hvor overskudsjord fra bassinudgravningen bl.a. vil blive brugt til at udjævne de lavninger, der i dag primært er i den østlige del af området over mod Vesterled.
En del af overskudsjorden vil også blive brugt til at danne f.eks. bakker, hvor der også kan komme områder med f.eks. vild med vilje eller frugttræer.
Viborg kommune står for etablering af disse biodiversitetsfremmende-områder og græssåning i Gartnerjorden.
Stoholm - separering af Anemonevej, Bakkevej, Højlundsvej, Iglsøvej, Johan Bittmanns Vej, Kirkevej, Lyngtoften, Oxfordvej, Skolegade og Vesterled.
Energi Viborg Vand A/S vil udføre et separeringsprojekt på ovennævnte veje. Projektet indebærer, at der sker adskillelse af regnvand og spildevand således, at der fremover sker afledning af spildevand og regnvand i hvert sit ledningssystem. I forbindelse med arbejdet bliver der frem til den enkelte grund lagt en stikledning til såvel spildevand som til regnvand. Begge stikledninger afsluttes som hovedregel ca. 1m inde på den enkelte grund med en skelbrønd.
Entreprenørarbejdet udføres af Entreprenør Søren Bertelsen (link til entreprenørens hjemmeside).
Tilsyn med anlægsarbejdet udføres af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll A/S
Projekttegninger vedr. kloakseparering
H-TA-2101_0.pdf (Oversigt over Vesterled og Skolegade)
H-TA-2102_0.pdf (Oversigt over Bakkevej, Industrivej, Oxfordvej og Søndergade)
H-TA-2103_0.pdf (Oversigt over Anemonevej og Lyngtoften)
H-TA-2104_0.pdf (Oversigt over Iglsøvej, øvre del)
H-TA-2105_0.pdf (Oversigt over Iglsøvej, nedre del)
H-TA-8801_0.pdf (Oversigt over bassinområde ved Gartnerjorden)
Projektperiode
Projektet opstartes medio ultimo april 2024 med arbejder i området Bakkevej, Industrivej, Oxfordvej og Søndergade, hvor arbejdet primært omhandler opfølgninger på tidligere separeringer og derudover lidt nyt hovedledningsarbejder.
Primo juni, afhængigt af arbejderne i området Bakkevej, Industrivej, Oxfordvej og Søndergade, opstartes arbejderne på Vesterled og som forventes afsluttet primo september. Derefter opstartes gravearbejdet på Skolegade.
Lyngtoften og en del af Anemonevej er planlagt til udførelse i 2024, men afhænger både af fremdriften på de andre veje og vejret.
I 2025 berøres Iglsøvej fra krydset Iglsøvej/ Vestergade og op til rundkørslen ved Anemonevej og evt. restarbejder fra 2024.
Afspærring
I anlægsperioden vil det ikke altid være muligt at have gennemgående trafik på de berørte veje, men det er muligt at komme ind til ejendommene fra den ene eller anden side af graveområde.
På gader med opgravning er det altid muligt at gå til og fra ejendommene, mens det i perioder ikke vil være muligt at køre helt frem til ejendommene, når der graves udenfor disse.
Under projektperioden kan den eller de aktuelle afspærringsplaner ses her på hjemmesiden.
Fotoregistrering
Berørte ejendomme i projektet vil blive fotoregistreret umiddelbart før opstart på de enkelte gader. Registreringen udføres af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll A/S.
Informationsmøde
Forud for opstarten af etapen i 2024 blev der afholdt et informationsmøde torsdag den 21. marts 2024 i Stoholm Fritids- og kulturcenter, og materialet fra mødet kan ses herunder.
Power-point Iglsøvej m.fl._Kloakfornyelse_2024_25 Stoholm.pdf
Berørte ejendomme på Iglsøvej, Anemonevej og Lyngtoften vil primo maj 2024 få tilsendt informationsmateriale og i august holdes der et info-møde for disse ejendomme.
Myndighedsbehandling vedr. dispensationer, færdigmeldinger og diverse tilladelser
Vedr. myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgninger om dispensationer for f.eks. kælderskakter og ansøgning om tilladelse til nedsivning mv. kan nedenstående links Viborg Kommune benyttes. Under første link findes blanket til færdigmelding vedr. adskillelse af regn- og spildevand på egen grund. Denne blanket indsendes af en autoriseret kloakmester til Viborg Kommune.
Link til Natur og Vand, Viborg Kommune, Separatkloakering
Link til Natur og Vand, Viborg Kommune, Faskine
Nedsivning af regnvand
I forbindelse med separatkloakering findes der flere muligheder for håndtering af regnvand på egen grund. Nogle af disse muligheder samt information om håndtering af regnvandet kan der læses mere om via nedenstående link
Link til Nedsivning af regnvand, Energi Viborg Vand
Kontaktinformationer
Kontaktmuligheder | Navn | Arbejdssted | Telefon | |
---|---|---|---|---|
Entreprenør – Projektleder | Søren Bertelsen | Entreprenør Søren Bertelsen | 4058 6203 | mail@ent-sb-sodring.dk |
Entreprenør - Formand | Torben Bertelsen | Entreprenør Søren Bertelsen | 2750 6209 | mail@ent-sb-sodring.dk |
Rådgiver - Tilsyn | Ida Poulsen | Rambøll A/S | 5161 3921 | ikp@ramboll.dk |
Bygherre - Projektleder | Erik Haahr Møller Meyer | Energi Viborg Vand A/S | 8929 2813 | ehmm@energiviborg.dk |
Sagsbehandler - Natur og Vand | Bente Kofoed | Viborg Kommune | 8787 5636 | bkof@viborg.dk |