Energi Viborg Vand A/S udfører udskiftning af eksisterende fælleskloakledning i Christansvej. Udskiftning af den eksisterende fællesledning skyldes et ønske om at øge ledningens dimension og dermed etablere øget kapacitet i ledningen i Christiansvej. Samtidig har den eksisterende ledning en alder og stand så udskiftning er ønskelig. I forbindelse med arbejdet bliver der frem til den enkelte grund sket fornyelse af de eksisterende stikledninger til ca. 1 m indenfor grundenes skel. Den nye stikledning afsluttes som hovedregel ca. 1m inde på den enkelte grund med en skelbrønd. Hertil tilsluttes eksisterende afløb fra grunden.
Entreprenørarbejdet udføres af SM Entreprenørfirma A/S
Projektperiode
Projektet opstartes primo maj 2026 og forventes afsluttet oktober 2026, dog afhængigt af vejret.
Afspærring
I anlægsperioden vil det ikke være muligt at have gennemgående trafik på Chistiansvej, hvor der etableres ny kloak, men det er muligt at komme ind til ejendommene fra den ene eller anden side af graveområdet.
På gader med opgravning er det altid muligt at gå til og fra ejendommene, mens det i perioder ikke vil være muligt at køre helt frem til ejendommene, når der graves udenfor disse.
Under projektperioden kan den eller de aktuelle afspærringsplaner ses her på hjemmesiden.
Fotoregistrering
Der er/bliver udført fotoregistrering af de berørte ejendomme inden kloakarbejdet påbegyndes ud for de enkelte ejendomme. Fotoregistrering er udført af det rådgivende ingeniørfirma CS Consult ApS.
Projekttegning
Kontaktinformationer
| Kontaktmuligheder | Navn | Arbejdssted | Telefon | |
|---|---|---|---|---|
| Entreprenør - projektleder | Nic A. Bitsch | SM Entreprenørfirma A/S | 50929370 | nic@sm-roslev.dk |
| Bygherre - tilsyn | Kasper B. Jensen | CS Consult ApS | 42125477 | kasper@csconsult.nu |
| Bygherre - kontrakt | Claus Nielsen | Energi Viborg A/S | 89292812 | cn@energiviborg.dk |