Spring til indhold

Ingen problemer med nitratindhold i drikkevandet fra Energi Viborgs vandværker

For nylig kørte der en historie i flere danske medier om de sundhedsskadelige følger ved et højt indhold af stoffet nitrat i drikkevand. Hos alle Energi Viborgs tre vandværker, Nordværket, Sydværket og vandværket i Kølvrå, er indholdet af nitrat på under 0,3 mg/liter, hvilket er meget lavt og langt under de sundhedsskadelige niveauer, der defineres i undersøgelsen. En komplet analyserapport fra hvert vandværk kan ses på vores hjemmeside: https://www.energiviborg.dk/vand/vandkvalitet/

I undersøgelsen påvises det, at der er en forhøjet risiko for flere typer tarmkræft ved et nitratniveau i drikkevandet på mere end 4 mg/liter. Undersøgelsen viser desuden, at der er 15 % større risiko for at blive ramt af tarmkræft ved et indhold af nitrat på over 9,25 mg/liter i sammenligning med et nitratindhold på 1,3 mg/liter.

Hos Energi Viborg har vi gennem de seneste 20 år haft fokus på at sikre kvaliteten af grundvandet til både nuværende og kommende generationer – blandt andet ved at gennemføre grundvandsbeskyttende initiativer i form af skovrejsning og dyrkningsaftaler på boringsnære areal.

Læs mere om Energi Viborgs kvalitetssikring af drikkevandet her

Undersøgelsen vedrørende sundhedsrisici ved nitratindhold i drikkevand er lavet af forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og forskningsinstitutionen GEUS.

Læs undersøgelsen her

Del artikel

Læs mere fra vores nyhedsbrev for november 2023