Udskiftning af stikledningssikring (mastesikring)
Hvis du mangler strøm i din bolig, bør du i første omgang undersøge, om der er noget galt med din egen elinstallation, eller om dine naboer har samme problem med strømsvigt - klik på link nedenfor for at se gode råd i vores spørgsmål og svar om strømsvigt.
Er dit hus det eneste uden strøm, og alle sikringer i din bolig er tjekket, kan du kontakte en elinstallatør, der vil undersøge, om fejlen er er opstået i din egen installation eller om stikledningssikringen (mastesikringen) eller kabelskabet har en fejl/er beskadiget.
Reglerne for, hvem der skal betale for eventuel udskiftning af stikledningssikring, fremgår som regel på dit elnetselskabs hjemmeside. Nedenfor kan du se Elnet Midts regler for udskiftning af stikledningssikringer.
Hvis du er i tvivl om, hvilket elnetselskab din bolig hører under, kan du klikke på linket nedenfor.
Elnet Midt betaler
Hvis din bolig er placeret i Elnet Midts forsyningsområde, betaler selskabet via en aftale med områdets autoriserede elinstallatører for udskiftning af stikledningssikringer som følge af:
- fejl i kabelskab.
Du betaler
Hvis din bolig er placeret i Elnet Midts forsyningsområde, skal du selv betale for udskiftning af stikledningssikringer som følge af:
- overbelastning af eller kortslutning i installationen
(2026: Der ses i øjeblikket mange overbelastninger af installationer på grund af opladning af elkøretøjer) - manglende tilpasning mellem installationens sikringsstørrelse og stikledningssikringsstørrelse i forsyningsnettets kabelskab/transformerstation.
Ingen kompensation
Hvis din bolig er placeret i Elnet Midts forsyningsområde, er der ingen kompensation ved fejl i forsyningsnettet eller andre afbrydelser.
Elnet Midt betaler derfor ikke, hvis du som netkunde tilkalder en elinstallatør, når der er tale om fejl i forsyningsnettet, eller når strømmen er afbrudt af andre årsager.