Ufine elsælgere på spil

Vi oplever ofte, at vores kunder bliver kontaktet af telefonsælgere, der forsøger at lokke dem til at skifte elselskab med direkte falske påstande om, hvordan strømmen leveres samt urealistiske løfter om billigere strøm.

Sælgerne nævner ofte, at de arbejder sammen med Energi Viborg Strøm, eller er fusioneret med os, og de har derfor brug for flere oplysninger. Via dette salgstrick bliver mange intetanende flyttet over til det nye elselskab.

Ubehagelig og truende adfærd er også forekommet hos telefonsælgerne, og her kan vi kun opfordre til at anmelde episoden til Forbrugerombudsmanden, for sælgerne må slet ikke kontakte dig telefonisk, med henblik på elsalg, uden din accept - læs mere her


 

Tro ikke på elsælgerne - dette er sandheden:

Energi Viborg Strøm ringer ALDRIG ud for at sælge strøm

 

Energi Viborg Strøm er ikke fusioneret med andre elselskaber

Energi Viborg Strøm samarbejder ikke med andre elselskaber

Anmeld din oplevelse


Anmeld gerne din dårlige oplevelse til Forbrugerombudsmanden. Den eneste instans i landet, der kan gå efter de elselskaber, der bruger vildledende og ulovlige metoder til at kapre kunder uden yderligere accept.

Forbrugerombudsmandens klageformular

Elselskaber må kun kontakte dig per telefon, hvis du selv har bedt om det, og derudover er der en række krav, som elsælgeren skal overholde i kontakten med dig. Læs mere her på www.forbrug.dk

 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er blevet ringet op af en elsælger
 

KONTAKT

keyboard_arrow_up