Energi Viborg får medhold i sagen mod omegnsbyerne i landsretten
Landsretten har i dag fældet dom i sagen mellem Energi Viborg og omegnsbyerne. Dommen følger Byrettens afgørelse og pålægger omegnsbyerne Stoholm, Skals og Løgstrup at betale 10,3 mio. kr. til Energi Viborg som deres andel af udgifterne til det fejlslagne geotermiprojekt. Dertil kommer renteudgifter på 2, 7 mio. kr.
-Vi tager dommen til efterretning. På baggrund af byrettens tidligere dom i sagen, var det også vores klare forventning, at dommen i Landsretten ville falde ud til vores fordel, siger formanden for Energi Viborg, Allan Cliffod
Dommens udfald er til gavn for fjernvarmekunderne i Viborg og er med til at nedbringe udgifterne til geotermiprojektet.
Inden sagen mellem Energi Viborg og omegnsbyerne kom i Landsretten, forsøgte Energi Viborg at indgå et retsforlig, hvor Energi Viborg tilbød at afstå fra renteudgifterne på 2,7 mio. kr., hvilket omegnsbyerne afslog.
-Det er med blandede følelser, vi får medhold i retten. Men vi var pålagt opgaven af kommunen i forbindelse med overtagelsen af geotermiprojektet fra Viborg Fjernvarme. I sidste ende er der jo ikke andre end netop de tre byers varmekunder til at betale udgifterne, konstaterer formanden for Energi Viborg, Allan Clifford.
Gælden i forbindelse med geotermiomkostningerne er for Energi Viborg med dommen nu nede på 9,2 mio. kr. Afgørelsen i Landsretten sætter et endeligt punktum for tvisten mellem omegnsbyerne og Energi Viborg, da der ikke er yderligere ankemuligheder.
Sagen kort frem til Landsretsdommen:
I 2011 indledte Viborg Fjernvarme sammen med flere af byens andre varmeforsyningsselskaber, Energi Viborg samt 3 ”omegnsværker”: Stoholm Fjernvarmeværk, Skals Kraftvarmeværk og Løgstrup Varmeværk, et samarbejde om at finde varmt vand i undergrunden i Kvols, det såkaldte geotermiprojekt. Udgifterne til det indledende projekt var anslået til ca. 37 mio. kr. + moms. Viborg Fjernvarme, som var den største varmeleverandør i samarbejdet, skulle lægge pengene ud og kunne løbende kræve de øvrige deltagere for deres andel. Som tiden gik, steg omkostningerne til et langt større beløb end det budgetterede, uden at der var fundet varmt vand. I starten af 2012 var pengene hos Viborg Fjernvarme sluppet op, og deltagerne i samarbejdet anmodede derfor Viborg Kommune om en garanti på 500 mio. kr. I slutningen af marts 2012 vedtog byrådet i Viborg at stille en garanti på 150 mio. kr., bl.a. under forudsætning af, at projektet blev overdraget til Energi Viborg. Dette skete, og Energi Viborg fortsatte forsøget på at finde varmt vand i undergrunden. Da der heller ikke i den følgende tid blev fundet varmt vand, lukkede Energi Viborg projektet ned i juni 2012. Udgifterne var da løbet op i 164 mio. kr.
Energi Viborg indgik en aftale med en del af deltagerne om, hvorledes disses andel af den samlede regning skulle betales, men Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk og Løgstrup Varmeværk afviste Energi Viborgs krav. Energi Viborg anlagde derfor sag mod de pågældende værker og krævede deres andel af det beløb på ca. 72 mio. kr., som udgifterne var løbet op i, da Energi Viborg overtog projektet. Byretten gav Energi Viborg fuldt medhold og dømte Skals Kraftvarmeværk til at betale ca. 3,8 mio. kr., Stoholm Fjernvarmeværk ca. 3,5 mio. kr. og Løgstrup Varmeværk ca. 3 mio. kr. til Energi Viborg. Dertil kommer et større rentebeløb på, 2,7 mio kr. og sagsomkostninger på ca. 558.000 kr. Retten lagde bl.a. vægt på, at der i sin tid var indgået klare aftaler mellem deltagerne om at betale en forholdsmæssig andel af undersøgelsesudgifterne. De tre omegnsbyer valgte efter betænkningstid at anke dommen til Landsretten.
