Vejrumbro Vandværk skal driftes af Energi Viborg Vand

18. december 2020

Fra 2021 skal alle forbrugere, der er knyttet til Vejrumbro Vandværk, serviceres af Energi Viborg Vand A/S, der overtager hele forsyningen.

Pressemeddelelse fra 18. december 2020

Fra 2021 skal alle forbrugere, der er knyttet til Vejrumbro Vandværk, serviceres af Energi Viborg Vand A/S, der overtager hele forsyningen.

Det blev endelig besluttet på en generalforsamling for Vejrumbro Vandværk i denne uge, fortæller en tilfreds formand for vandværket, Michael Støckler:
- Det at drive et vandværk bliver stadig mere omfattende, og den administration slipper vi nu for, når Energi Viborg Vand overtager forsyningen.

Vandværket forsyner 233 forbrugere med drikkevand, og de vil ikke komme til at mærke til skiftet. For at øge forsyningssikkerheden, undersøger Energi Viborg Vand om det er muligt at etablere en drikkevandsledning, så ledningsnettet i Vejrumbro kobles direkte på Energi Viborg Vands ledningsnet. Det vil i givet fald betyde, at vandet kommer fra Nordværket via trykforøgeren i Asmild. Hårdheden her er 9,5 dH altså på niveau med eller lidt lavere end det, der er i dag, fortæller afdelingschef Mogens Brems Knudsen fra Energi Viborg Vand.

Udover at varetage selve forsyningen af drikkevand vil Energi Viborg også fremadrettet afregne kunderne i Vejrumbro for deres drikkevandsforbrug, hvilket alle forbrugerne bliver informeret om i det nye år.

Pressemeddelelse som PDF

Tilbage

keyboard_arrow_up