Varmepriser - ingen skal betale ekstra

23. februar 2018

Varmeforbrugere skal ikke betale ekstra for regnefejlen


De, der har læst artiklerne om regnefejlen ved Energi Viborg Kraftvarme i folkebladet, kan sidde med den opfattelse, at fejlen kommer til at koste fjernvarmeforbrugerne ekstra – den opfattelse er imidlertid ikke rigtig.

Det betyder imidlertid, at fjernvarmeforbrugerne i det først halve år af 2018 kommer til at betale en usædvanlig lav pris for fjernvarmen, hvilket så bliver korrigeret i andet halvår, hvor prisen bliver tilsvarende høj. På den måde rammer betalingen over 12 måneder det rigtige niveau for 2018, hvor prisen for et gennemsnitshus på 130 m3 ligger på 11.400 kr.

Dermed kommer forbrugerne ikke til at betale mere, idet de fortsat kun betaler fjernvarme svarende til den gasproduktion, der skal til for at producere varmen, men betalingen falder altså skævt.

Varmen er blevet billigere

Hvad der nok er forbigået de fleste læsere af Viborg Stifts Folkeblad er, at varmeprisen faktisk gennem de seneste år har været faldende i byen. Det er fortsat tilfældet i 2018 – også på trods af regnefejlen, fordi prisen til indkøb af den gas, vi producerer fjernvarmen med har været faldende.

En gennemsnitsfamilie på 130 m3 betalte en familie i 2017 12.800 kr. for fjernvarmen. Det faldt til 11.400 kr i 2018.

Tilbage

keyboard_arrow_up