Test for eventuelle pesticidrester

29. august 2017

Læs mere om Energi Viborgs skridt vedrørende test for Chloridazon (pesticid)


Energi Viborgs skridt vedrørende test for Chloridazon

I denne uge vil Energi Viborg Vand’s analysefirma udtage vandprøver på samtlige vandboringer i vores forsyningsområde, hvor der vil blive testet for ukrudtsmidlet Chloridazon samt to nedbrydningsprodukter herfra.

Vi forventer, at der går en uges tid før, vi har resultaterne af de prøver, idet analysefirmaet tager prøver fra mange flere områder end lige her i Viborg-området. Vi orienterer naturligvis, når resultaterne af prøverne foreligger.
 

Baggrund:

Der måles normalvis én gang om året for den liste af stoffer (se www.danva.dk), der er på Miljøstyrelsens liste over stoffer, grundvandsboringer skal tjekkes for.

Der er fundet for højt indhold af Chloridazon ved enkelte boringer ved Slagelse, Esbjerg og Odense, hvor folk nu i stedet får drikkevand fra andre boringer.

Chloridazon er et pesticid, der for mange år siden blev forbudt som ukrudtsmiddel til blandt andet roemarker. Når det først dukker op nu i de nævnte områder, er det fordi, grundvand typisk er mere end 25 år gammelt, inden det pumpes op.

Ved eventuelle spørgsmål kan Energi Viborg kontaktes på telefon 8929 2929.


 

Tilbage

keyboard_arrow_up