Presse: Aflæsningskort

8. november 2018

Det er nu muligt at modtage vandaflæsningskort i e-Boks.

Årets vandaflæsningskort ligger i din e-Boks

Én gang om året skal alle læse deres vandmåler af. Hidtil er aflæsningskortet blevet sendt ud med almindelig post i Viborg. Men i år vil aflæsningskortet fra Energi Viborg ligge i e-Boks, hvor alle, der ønsker det, kan tilmelde sig.
 
Allerede nu kan vandforbrugerne i Viborg melde sig til at få vandaflæsning for 2018 tilsendt direkte i e-Boks. Og Energi Viborg håber, at mange forbrugere vil gøre brug af den mulighed:
 
- Der er flere fordele ved aflæsningskortet i e-Boks. Dels er vi sikre på, at kunderne modtager aflæsningskortet, da det jo ikke kan forsvinde i posten. Dernæst sparer vi miljøet for unødvendig brug af papir og konvolutter til almindelig postforsendelse, siger kunde- og kommunikationschef ved Energi Viborg, Inge Borggaard.
 
Næste gang vandkunderne logger på deres e-Boks, vil de blive mødt af en meddelelse fra Energi Viborg, der giver dem mulighed for at melde vandaflæsningskortet til e-Boks. Når det er gjort, vil aflæsningskortet dukke op i E-boks primo december.
 
Vælger man som vandkunde ikke at tilmelde sig til at modtage vandaflæsning på e-Boks, så vil man på vanlig vis modtage sit aflæsningskort med almindelig post i december måned. 
 
Uanset hvor man modtager aflæsningskortet, er der frist for at indberette sin aflæsning af vandmåleren den 3. januar 2019.

Læs mere om vandaflæsningskort i e-Boks

Se pressemeddelelse af 8. november 2018

Tilbage

keyboard_arrow_up