Fjernaflæste målere: Så langt er vi

16. oktober 2020

Vi klør på med udskiftningen af vandmålere i Viborg by og omegn, og det går støt fremad. Ja rent faktisk er vi lidt foran den estimerede tidsplan og har i skrivende stund skiftet...

Kort over Viborg med estimeret tidsplan for udskiftning af vandmålere Kort over Viborg med estimeret tidsplan for udskiftning af vandmålere

9000 vandmålere er skiftet

Vi arbejder på fuld tryk med at udskifte vandmålerne i Viborg by og omegn til fjernaflæste målere. Vi påbegyndte i slutingen af uge 41 udskiftningen af målere i område 4 (se kortet), og dermed er vi kommet lidt foran den oprindelige tidsplan.

Udskiftningen af de godt 4700 vandmålere, som ligger i område 4, er efter planen færdig ved årets udgang. Dermed kan vi fra januar tage fat på den femte og sidste etape. 

Årsaflæsning

Den kommende tids vandmålerskift lapper ind over den periode, hvor vi som altid modtager indberetninger af årsaflæsning. Det betyder, at nogle vil opleve at have modtaget et selvaflæsningskort og efterfølgende få skiftet deres måler.

Hvis din måler allerede er blevet skiftet til en fjernaflæst måler, når vi rammer datoen for indberetning af årsaflæsning, skal du ikke selv foretage din årsaflæsning. Det gælder også, selvom du har modtaget et selvaflæsningskort

Mere info om årsaflæsning følger 

Tilbage

keyboard_arrow_up