Elektriker søges til Energi Viborg Elteknik

11. maj 2022

Energi Viborg Elteknik søger elektriker til spændende job med udbygning og drift af elnettet i Viborg.

Har du lyst til at være med til at vedligeholde og udbygge elnettet i Elnet Midts forsyningsområde og sikre en effektiv drift med høj og stabil forsyningssikkerhed? Og samtidig arbejde med projekter, som understøtter den grønne omstilling og øget elektrificering? Så er det lige dig, vi søger til vores team i Energi Viborg Elteknik.

Om os

Energi Viborg Elteknik er en del af Energi Viborg koncernen, og vi er med til at sikre den daglige og stabile elforsyning til kunderne i Viborg. Elsektoren er under stor forandring og elektrificering. Det betyder, at vi skal fremtidssikre udbygningen af vores elnet med tilslutning af ladestandere, solceller, varmepumper osv.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udbygning og vedligeholdelse af 0,4- og 10 kV-net
  • Stations- og kabelskabsmontage
  • Muffearbejde på 0,4- og 10 kV-kabler
  • Håndtere fejlsøgning og fejlretning på elnettet
  • Montage af f.eks. ladestandere og vejbelysning/signalanlæg.

Om dig

Du har en uddannelse som elektriker, kan arbejde selvstændigt og trives i et miljø, hvor der vil være stor afveksling i hverdagen og de opgaver, som du arbejder med.

Du har interesse for – og gerne erfaring med – elforsyningsanlæg.

Derudover forventer vi, at du

  • er systematisk, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • er fleksibel og energisk
  • er positiv og omgængelig
  • har et grundlæggende IT-kendskab.

Du skal – efter en grundig introduktion – indgå i vores montørvagt, som betyder rådighedsvagt hver 5. uge, og derfor forudsættes det, at du har bopæl i området.

Vi tilbyder

  • et udviklende og udfordrende job med stor indflydelse
  • muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • et team, hvor der er gode og teknisk kompetente kolleger
  • en arbejdsplads, hvor der arbejdes i et kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone med respekt for den enkelte medarbejder
  • afklarede ansættelsesforhold gennem politikker og lokalaftaler
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt kvalifikationer.

For yderligere oplysninger

Såfremt du er interesseret i at høre mere om jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte elchef Søren Juul Hansen på telefon 4059 1433.

Ansøgning

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt til: job@energiviborg.dk. Vi lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Hent stillingsopslaget som PDF

 

 

Tilbage

keyboard_arrow_up