Gasturbinen
Gasturbinen driver generatoren, som producerer strøm.
I denne proces opstår der en del overskudsenergi, som bliver opsamlet i den store hovedkedel og udnyttet til varme og til at drive en dampturbine, der producerer både el og varme.
Gasturbinen producerer ca. 40 MW el via generatoren, kører med ca. 5200 omdrejninger i minuttet, og bruger ca. 11.500 m3 naturgas i timen.
Gasturbinen har brug for en masse luft, ca. 400.000 m3/time, og der må ikke være urenheder i luften.
Derfor sidder der 108 luftfiltre, der filtrerer den luft, gasturbinen suger ind.
Røggassen fra gasturbinen føres via en stor kanal over til røggaskedlen.
Gasturbinen har indtil nu kørt ca. 93.000 timer.
Gasturbinen er fra amerikanske General Electric, model GE Frame 6.