Fagkoordinator søges


Vil du arbejde i et dynamisk miljø med meget varierende arbejdsopgaver, der samtidig er teknisk udfordrende? Kunne du tænke dig et job, hvor du har meget stor indflydelse på din hverdag? Kunne du tænke dig at arbejde med dygtige og engagerede kolleger? Er du den, der får tingene til at ske og følger dem til dørs?

Så er du forhåbentlig vores nye medarbejder hos Energi Viborg Vand.  
 

 

Ansvar og arbejdsopgaver

Vi søger en engageret fagkoordinator til vores gruppe på 8 medarbejdere, der drifter vores næsten 300 pumpestationer, en række bassiner og 10 mindre renseanlæg. Arbejdet omfatter en bred vifte af opgaver lige fra daglig koordinering af og medvirken i arbejdet til opgaveløsning på de tekniske anlæg. Herudover indeholder stillingen også elementer som kvalitetssikring og dokumentation.

Du vil ligeledes få ansvar for udarbejdelse af udbud på renoveringer af pumpestationer samt indhentning af tilbud på såvel styringer som andet teknisk udstyr.  Du skal forestå afholdelse af koordinationsmøder i gruppen for sikring af udvikling, kommunikation og vidensdeling.

Som vores nye kollega kommer du til at arbejde med udgangspunkt fra Energi Viborgs hovedkontor, der ligger på Industrivej 15 i Viborg. 

Din profil

Som person forventer vi, at du er ansvarsbevidst, struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du brænder for dit arbejdsområde og har lysten til at indgå i en konstruktiv dialog med kolleger og ledelse.

Du kan have en teknisk baggrund som fx el-installatør, VVS-installatør eller lignende.

Du er kompetent bruger af IT herunder Office-pakken. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har arbejdet med eller har kendskab til SRO-anlæg. Du er dygtig til at kommunikere, prioritere og medvirke til at sikre en fælles retning for driften.  

Vi tilbyder

  • Et udviklende og udfordrende job med stor indflydelse
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • En arbejdsplads, hvor der arbejdes i et kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone med respekt for den enkelte medarbejder
  • En arbejdsplads, hvor der praktiseres værdibaseret ledelse, hvor vi samarbejder gennem dialog og giver plads til at tage ansvar og beføjelser til at træffe beslutninger
  • Faste arbejdstider med begrænset udsving
  • Afklarede ansættelsesforhold gennem firmapolitikker og lokalaftaler
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og kvalifikationer.

 
Ansøgning og yderligere information

Din ansøgning sendes til job@energiviborg.dk senest 14. april 2019. Skriv venligst ”Fagkoordinator” i emnefeltet. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 16-17 og forventer, at du starter pr. 1. juni 2019.

Kontakt driftschef Ivan Drejer på telefon 2753 5408, hvis du vil vide mere om jobbet.


Åbn stillingsopslaget som PDF-fil

 

keyboard_arrow_up