 |
PROJEKTET ER AFSLUTTET PR. 1/8 2011!
Etablering af rørbassin ved Busbjergvej i Bjerringbro
Nord for Busbjergvej i Bjerringbro pågår etablering af et nyt rørbassin og et nyt bygværk på fælleskloakken.
Arbejdet er projekteret af Orbicon A/S for Energi Viborg Spildevand A/S og er sat i gang i september 2010.
Rørbassinet
Rørbassinet etableres for at forstærke kloaksystemet og reducere antallet af overløb, hvor opspædet spildevand aflastes til Gudenåen, i tilfælde af regn.
Ved at anvende meget store rør opnås et bassinvolumen på ca. 650 m3.
Rørbassinet er ca. 400 m langt og er sammensat af flere forskellige rørstørrelser og består af ø900, ø1200, ø1400, ø1600 og ø1800 mm betonrør.
I forbindelse med arbejdet sænkes grundvandet lokalt ved brug af sugespidsanlæg og det oppumpede vand afledes til Gudenåen.
Når rørbassinet er etableret, skal der foretages mindre ændringer af kloakken i Aagade.
Øvrige arbejder
Ud for Aagade nr. 10 skal et ældre bygværk ændres og en gammel eksisterende ø200 mm betonledning i Aagade sløjfes.
Ved krydset mellem Busbjergvej og Aagade skal der etableres en ny spildevandsledning på tværs af Busbjergvej.
Ledningen skal tilslutte kloaksystemet i Aagade med det nye rørbassin. Dette arbejde vil betyde, at der vil ske opgravning på tværs af Busbjergvej. Der vil naturligvis blive skiltet med trafikregulering inden og under arbejdet.
Entreprenør
Arbejdet udføres af Gunnar Nielsen A/S.
Projektafslutning
På grund af vintervejr og høj vandstand i Gudenåen har arbejdet i flere perioder måtte sættes i bero og fremdriften på arbejdet har været mindre end forudsat på grund af omfattende arbejder med grundvandssænkning.
Arbejderne med etablering af det nye rørbassin bliver derfor ikke afsluttet i 2010, men tidligst omkring marts-april 2011.
Afspærring
Busbjergvej vil i perioden fra mandag den 11/4 til og med fredag den 29/4 2011 være spærret på grund af kloakarbejde. Der vil i perioden være skilte for omkørsel - se nedenstående skilteplan.
Skilteplan for Busbjergvej i perioden 11/4 - 29/4 2011
|
|
|